IF KVIK » Ledelse » Generalforsamling 2013

Generalforsamling, Idrætsforeningen IFKVIK d. 1/2 2013

Sted: Klubhuset i Hvam

Referat:

 

Inden mødet var følgende dagsorden ifølge vedtægterne, blevet offentliggjort:

1.       Valg af dirigent

2.       Aflæggelse af ledelsens beretning og visioner for fremtiden ved ledergruppens organisator.

3.       Aflæggelse af aktivitetsudvalgenes beretninger og visioner

4.       Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse

5.       Orientering om budgettet for indeværende år

6.       Behandling af indkomne forslag

7.       Valg til ledergruppen i form af: 1 organisator, 1økonomiansvarlig og 1 Aktivitetsformand

8.       Valg af medlemmer til aktivitetsudvalgene

9.       Valg af revisor

10.   Eventuelt

Ad.1 Ole Månson blev valgt som dirigent

 

Ad.2 Velkomst og ledelsens/bestyrelsens beretning ved formand, Peter Andersen.

-          Peter beretter om et veloverstået 2012 der blandt andet bød på en stor udvidelse/renovering af Østhallens lokaler i Simested. Hvor en stor gruppe af idrætsforeningens medlemmer har ydet en stort og flot arbejdsindsats ved at hjælpe frivilligt til ved byggeriet (2000 timer). Alle de økonomiske midler der er brugt til dette projekt, er søgt hjem igennem fonde og foreninger – dvs. ingen yderligere banklån.

-          Udover det har IF KVIK og naboklubben AIF formået at udvide samarbejdet. På fodboldsiden har man efterhånden betragtet de 2 klubber som én i en årrække. Men i håndboldafdelingen (ungdom) er der efterhånden også blevet oparbejdet et godt og solidt samarbejde med naboklubben.

Vision:

Klubbens vision er at opretholde drivkraften til fortsat at tage initiativer til nye tiltag, samt at være forandringsvillige. Dette er en god egenskab i det nutidige foreningsliv.

 

Ad.3 Aflæggelse af aktivitetsudvalgenes beretninger:

 

Gymnastik:

-          Vi sluttede sidste års sæson af med opvisning i marts måned i Østhallen. Her deltog alle vore egne børnehold + juniorholdet fra Klejtrup, der var vores gæstehold. Der var stort fremmøde både blandt gymnaster og tilskuere.

-          Vi deltog i børnestævnet i Nørager med 3 hold. En rigtig god dag.

-          I forbindelse med sæsonstarten i sep. Havde vi nogle af instruktørerne på kursus.

-          Sidste sæson havde vi nogle udfordringer i forhold til at flere børn valgte gymnastikholdene i Hvilsom i stedet for Simested, p.g.a. skolelukningen i Simested; der medførte at mange børn kom til at gå på Hvilsom Friskole i stedet. Det er der taget højde for i planlægningen i år.

-          I år er det i Hvam der sker nye ting. Da skolen lukkede måtte flere af gymnastikholdene også lukke. Her er man ved at vinde det tabte terræn tilbage igen. Flot arbejde.

-          11.januar i år har vi afholdt fællestræning for de gymnaster der går i skole. Fredag aften fra kl. 17 - 21 på Hvilsom Friskole. Her blev både leget, sprunget, spist og hygget. Ca. 20 børn deltog. Vi kunne godt have været flere, men så havde vi været nødt til at lave andre aktiviteter, p.g.a. pladsmangel.

-          Ud over børneholdene er det også lykkedes at køre de 3 voksenhold videre, med succes.

-          Også i år tilbydes der svømning 1 time i ugen, 10 lørdage fra nytår og frem, i Aars svømmehal. Her er der stadig plads til at flere kan deltage. Svømmehallen er stor.

-          Idræt for Sjov kører også videre med 2 hold. Vi fik ikke helt så mange penge tildelt fra Mariagerfjord Kommune som ansøgt, og derfor har det været nødvendigt at reducere timerne fra 40 til 30 ugentlige lektioner i løbet af skoleåret. Holdene er meget populære både blandt børn, forældre, skole og daginstitutioner.

Håndbold:

-          På ungdoms-siden går samarbejdet med Aalestrup rigtig godt. Der er blevet lavet en endelig kontrakt på samarbejdet med ungdomsafd.

-          Er meget glade for udvidelsen af Østhallen.
Seniordamerne har 2 hold, serie 1 og 3.

-          Kim Lyngsøe er blevet træner for serie1 og serie3 holdet - fortsætter i 2013.

-          Der er blevet startet et nyt herrehold op i serie 3. Det er ok med Aif (har kun samarbejde i ungdomsafd.)

-          Har afholdt børnjulefrokost.

-          Har bankospil d. 16 marts. 2013

-          Gymnastikafdelingen har overtaget julekalendersalget i 2013.

Badminton:

-          Afdelingen kører rigtig godt med god timebelægning i Østhallen.

-          Har afholdt succesfuldt andelskassecup og Klubmeterskaber i marts.

-          Børne-badminton er ved at have genvundet noget af det tabte efter skolelukningen i Simested.

-          Der er igen kommet en del spillere – men der er plads til flere.

-          Der er kommet mange nye ældre medlemmer som samles hver onsdag formiddag.

Fodbold:

 

I sæson 2012 havde vi 5 hold.

-          Oldboys – holdleder: Heine Sørensen

-          Serie6 – holdleder Lars Bisgaard

-          Serie5 – holdleder Jesper Dalum

-          Serie 3 - Træner Per Sørensen – holdleder Heine Sørensen – (Holdet rykkede desværre ned i serie 4)

-          Førsteholdet startede ud i serie 1 –men måtte i efterårssæsonen ned i serie2. For til sidst igen at rykke op i serie1 Træner var Søren Borup – målmandstræner var Ole Lund – og holdleder Gert Sadolin

I det kommende år fortsætter Søren Borup og Per Sørensen på trænerposterne. Søren har meldt ud at han ikke kan være til stede hver anden torsdag (pga. personlige årsager). -derfor har vi allieret os med en suppleant der kan være stand in i hans fravær - Vi har lavet en aftale med Kim Sørensen (Pers bror) som vil fungere som spillende assistenttræner. Så det må siges at være en win/win situation.

Ny målmandstræner i 2013 bliver Brian Dam.

 

Har været meget opmærksomme på at holde omkostninger nede (har igen i år sparet så godt som alle avisannoncer væk, og været meget påpasselige med div. indkøb) –dog var det yderst nødvendigt at investere i 2 nye 11 mandsmål til træningsbanen. Da de gamle mål var faldet fra hinanden (halvdelen af udgiften blev søgt hjem igennem kommunen)

Derudover har vi investeret i strømbesparende køleskabe og fryser i klubhuset, da de gamle var udtjente. (strømbesparelse på ca. 2000kr/år)

 

Har fået et medlem mere i udvalget – Mads Holm

 

Vi afholdte en meget vellykket sommerfest, og tjente ca. 30.000kr. + den store afslutningsfest i Hvam kulturhus.

Derudover har vi igen i 2012 tjent 10.000kr på at arbejde i juletræerne.

 

KVIK løbet:

-          I 2012 brød systemet ned lige inden løbsstart. Dog lykkedes det at få samtlige tider registreret ved hjælp af videokamera.

-          Det gamle tidtagersystem er efterhånden ved at være meget forældet, vi har derfor haft et nyt tidtager-anlæg på prøve. Vi har testet det i løbeklubben i Aalestrup - det fungerede rigtig godt. Og vi vil gå målrettet efter at få samlet pengene ind til at kunne købe det inden 2013 løbet. Det koster 18.000kr. Vi har søgt tuborgfonden uden held. Har spurgt grundfos uden held. Men giver selvfølgelig ikke op. Alle ideer til pengeindsamling er velkomne

-          I 2013 har vi 10 års jubilæum med KVIKløbet, vi har tænkt os at gøre lidt ekstra ud af det i år.

 

Ad.4 Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse

-          Jesper Dalum fremlagde det reviderede regnskab for 2012, og kunne berette om et samlet overskud i idrætsklubben på 7000kr.

-          Regnskabet blev godkendt.

 

Ad.5 Orientering om budgettet for indeværende år:

-          Budgettet for 2012 blev fremlagt og godkendt.

 

Ad.6 Behandling af indkomne forslag

-          Der var ved generalforsamlingen ikke indkomne forslag

 

Ad.7 Valg til ledergruppen i form af: 1 Formand (Organisator), 1 Økonomiformand. og 1 Aktivitetsformand.

-          Bent Stick ønskede ikke genvalg som Aktivitetsformand i ledergruppen – Her blev Lars Bisgaard nyvalgt til at overtage denne post.

Jesper Dalum fortsætter som økonomifmd. i ledergruppen.

Peter Andersen fortsætter ligeledes som Formand (organisator)for IF KVIK.

 

Ad.8 Valg af medlemmer til aktivitetsudvalgene:

-          Alle organisatorer, aktivitets og økonomiansvarlige for de forskellige udvalg indvilligede i at fortsætte, og blev dermed genvalgt

 

Gymnastik:

Organisator: Karin Holt Jensen

Aktivitetsansvarlig: Lene Gruhn

Økonomiansvarlig: Lena Amstrup

 

Håndbold:

Organisator: Vivi Thougaard

Aktivitetsansvarlig: Lone Sørensen/Sanne Skødt

Økonomiansvarlig: Margit Nielsen

 

Badminton:

Organisator: Peter Andersen

Aktivitetsansvarlig: Lauge Laustsen

Økonomiansvarlig: Judith Laustsen

 

Fodbold:

Organisator: Lars Bisgaard

Aktivitetsansvarlig: Dennis Bisgaard

Økonomiansvarlig: Heine Sørensen

 

Ad.9 Valg af revisorer:

-          Henning Als og Henrik Hildebrandt blev genvalgt som revisorer

 

Ad.10 Eventuelt

-          Spørgsmålet om at lave klubhuset til en selvvejende institution blev taget op af Peter A. Det vurderes ikke at dette er en rentabel løsning på nuværende tidspunkt.

 

Formand Peter Andersen afsluttede generalforsamlingen, ved at ønske alle genvalgte og nyvalgte medlemmer god arbejdslyst i 2013. Og udbragte en stor tak til afgående aktivitetsformand Bent Stick for tro tjeneste i klubben siden 1993.

 

IF-KVIK | Kirkebyvej 26B | 9620 Aalestrup